Mogens Koch (født 2. marts 1898 på Frederiksberg, død 16. september 1992 i København) var en dansk arkitekt og professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi 1950-68. Han var gift med væveren Ea Koch og far til Hanne Valeur (1929), Søren Koch (1932-2012) og Mogens Svend Koch (1943).

Koch var i 1925-32 ansat på Carl Petersens, Ivar Bentsens og Kaare Klints kontorer, hvor han lærte at arbejde efter principperne i den danske funktionelle tradition: respekt for opgavens funktionelle krav, enkelhed i designet, udnyttelse af tidligere generationers erfaringer og brug af modulære enheder, ofte baseret på specifikke materialer.

Blandt hans værker kan nævnes tilbygningerne til Landbohøjskolen på Frederiksberg (1945-68 sammen med Steen Eiler Rasmussen), mens Byggereolen (1928) og Klapstolen (designet i 1932, produceret fra 1960) er eksempler på hans møbelkunst. Koch er også kendt for kirkerestaureringer. I 1938 modtog han Eckersbergmedaljen, 1938 for restaureringen af C.F. Hansens Haus Baus i Altona, C.F. Hansen-medaljen og i 1964 Snedkerlaugets årlige pris.

Koch blev udnævnt til ridder af Dannebrogordenen i 1954, ridder af 1. grad i 1963 og kommandant i 1969.