Den populære Clam Chair har længe været det mest mystiske møbel på det danske møbelmarked – for hvem står bag dette fine værk? Stolen er blevet tilskrevet den danske arkitekt Philip Arctander, men på meget tyndt grundlag og uden reel dokumentation. Derfor har to designentusiaster sat sig for at dykke ned i historien, som nu offentliggøres for første gang her. De to entusiaster er den tyske journalist og møbelhistoriker Oliver Fischer (@facesofdanishmodern) og amerikaneren Zephyr Renner (@zephyrleifrenner), der har studeret dansk møbelkunst i årevis.
Med sine kølleformede ben, afrundede armlæn og unikke sædeform skiller Muslingestolen sig markant ud fra samtidens møbler, som typisk var dybt forankret i dansk møbeltradition. Muslingestolen introducerede noget nyt og anderledes. Nogle kalder den nuttet, andre naiv, men alle er enige om, at dens unikke formsprog gør den til en eftertragtet og kostbar genstand på vintagemarkedet. Denne mystik har i årevis fået købere til at bruge store summer og spekulere over, hvem der egentlig designede og producerede denne vidunderlige stol.
Da Muslingestolen først fik opmærksomhed på markedet i midten af halvfemserne, blev der fremsat adskillige teorier om designeren bag. Først blev Viggo Boesen (1907-1985) mistænkt som ophavsmand, derefter en vis Martin Olsen. I 2013 blev det bredt antaget, at stolen var tegnet af arkitekt Philip Arctander (1916-1994) og produceret af Nordisk Staal- og Møbel Central. I dag mener vi dog, at der er stærke indikationer på, at ophavsmanden til denne unikke stol faktisk var den danske møbelpolstrer, designer og møbelproducent Arnold Madsen (1907-1989).
Er du ikke bekendt med navnet Arnold Madsen? Så er du ikke alene. Hans navn er en af de bedst bevarede hemmeligheder i den danske designverden, på trods af at han har designet og produceret en af verdens mest eftersøgte stole. Madsen var grundlægger og medejer af firmaet Madsen & Schubell, som producerede flere succesfulde modeller til det nordiske møbelmarked mellem 1945 og 1965, herunder 'Pragh'-stolen og MS-9, der i dag også er kendt som 'Oda'-stolen.
Hvad peger på Arnold Madsen som skaberen?
Beviserne er faktisk overbevisende. For det første er der tre pålidelige vidner, der enstemmigt bekræfter, at Arnold Madsen er designeren: Johna Madsen (Arnold Madsens datter), Flemming Schubell (søn af Henry Schubell, Madsens forretningspartner), og Ole Christian Hassing (søn af Sigurd Hassing, salgsagent hos Vik & Blindheim). Deres beskrivelser og dokumentationer er i det store hele sammenfaldende, hvilket indikerer, at historien om Muslingestolen skal gentænkes fuldstændigt.
Johna Madsen, datter af Arnold Madsen
Johna blev født i 1943 og voksede op med fortællingerne om Madsen & Schubells forretningseventyr – og især historien om Muslingestolen. Selvom hun ikke husker stolens tilblivelse, da hun kun var ét år gammel, da den blev designet, husker hun tydeligt, at stolen var en fast del af Madsen-hjemmet gennem hele hendes barndom. Flere familiemedlemmer havde også et eksemplar, blandt andet hendes onkel, der fik den foræret af Arnold Madsen.
Hun husker, hvordan hun besøgte sin far i kælderværkstedet i Gothersgade i hjertet af København, hvor Arnold selv stod og snedkererede og polstrede den lille produktion af stolen. Stolen spillede en stor rolle for ham, da det var den, der satte alting i gang for Madsen & Schubell.
Madsen havde indtil da levet et ret ustabilt liv. Han emigrerede i en ung alder til Amerika, hvor han arbejdede som sømand og ufaglært arbejdsmand. Efter sin hjemkomst bosatte han sig i København og uddannede sig til møbelpolstrer. I begyndelsen af trediverne blev han selvstændig og flyttede i 1943 ind i værkstedslokalerne i Gothersgade, hvor han startede med at renovere møbler for andre producenter og kunder. Men hurtigt gik han selv i gang med blyant og papir.
Flemming Schubell, søn af Henry Schubell
"Min far var en erfaren snedker og arbejdede som forarbejder hos det anerkendte møbelfirma Winther & Winding," fortæller Flemming. "En dag dukker en møbelpolstrer op, som kommer med et gips-sæde, som han havde brug for hjælp til at lave et stel til. Han havde været byen rundt og spurgt de mange møbelsnedkere, men alle havde afvist ham."
"Stolen var en musling. Min far konkluderede hurtigt, at det ville være udfordrende at fremstille sådan et stel – men ikke umuligt. Forslaget til rygkonstruktionen var så dårlig, at en traditionel samling ikke ville kunne modstå belastningen. Så Henry udviklede en speciel samling, som ikke krævede, at ryglænet skulle forbindes direkte med sædet. Den var dog så kompliceret at lave med båndsav, at ingen ville lave det. Så disse lavede Henry privat, og selve stellet lavede Winther & Winding," forklarer Flemming. Arnold Madsen og Henry Schubell så et potentiale i et samarbejde, og kort tid efter deres første møde blev Henry Schubell tilbudt et partnerskab, som han takkede ja til.
Ole Christian Hassing, søn af Sigurd Hassing
I 1945 gik produktionen af Muslingestolen for alvor i gang for det nye møbelfirma, Madsen & Schubell. Og de fik en forrygende start. Det kan blandt andet konstateres ved, at mange kendte forretninger havde Madsen & Schubells designs med i deres sortiment. Datidens største møbelhus, Illums Bolighus, var en af dem, og det samme var Nordisk Staal- og Møbel Central. Sidstnævnte har i årevis fejlagtigt været tilskrevet som producent af stolen, men det var faktisk en forhandler af stolen.
Nogle få år senere udvidede Madsen & Schubell deres forretning til det voksende internationale marked, og i 1953 mødte de på den store møbelmesse i Fredericia den norske repræsentant Sigurd Hassing, der arbejdede for den store norske møbelvirksomhed Vik & Blindheim. Hassing så et stort salgspotentiale i stolen og indgik en licensaftale med Madsen & Schubell, som gjorde det muligt for den norske fabrikant at producere deres designs i Norge – heriblandt Muslingestolen.
Hassings søn, Ole Christian, husker: "Min far måtte overbevise Arnold og Henry om potentialet i samarbejdet, hvilket til sidst lykkedes. Og vores familie blev venner. Der var et langt forretningsmæssigt forhold mellem min far og Madsen. Det var aldrig en hemmelighed, at Arnold Madsen var designeren bag, men han havde ikke behov for at få sit navn på. For han var jo ikke en anerkendt og uddannet arkitekt."
Madsen & Schubell stoppede produktionen af stolen på deres københavnske værksted omkring 1953, men stolen blev fortsat produceret hos Vik & Blindheim i Norge. Et katalog fra 1958 fra Vik & Blindheim viser stolen sammen med tre andre modeller, som utvivlsomt stammer fra Madsen & Schubells værksted. Fra denne periode findes også en annonce, som Vik & Blindheim indrykkede i tidsskriftet ’Møbelfabrikanten’. I annoncen vises fire stole, hvoraf tre uomtvisteligt er Madsen & Schubell-stole. Kan der være nogen anden forklaring end, at disse stole hører sammen, fordi de alle stammer fra samme sted?
Kreditering: @arkivalium.
Hvad med dokumentationen?
Der findes ingen konstruktionstegninger af Muslingestolen – og det er der en god grund til. Som møbelpolstrer havde Arnold Madsen ikke lært at lave tekniske tegninger. Som hans datter, Johna, siger: "Han lavede en masse pillearbejde og formede altid sine modeller med hænderne. Han duede ikke til at sidde og tegne i timevis. Den første model af Muslingestolen lavede han af gips, som var den model, han gik på jagt efter en snedker med."
I dag eksisterer den desværre ikke længere, men Flemming Schubell, der selv blev ansat som snedker på værkstedet i 1958, bekræfter, at den i mange år stod i værkstedet som et godt minde om grundlæggelsen af virksomheden.
Og der er ligeledes gode grunde til, at der ikke findes annoncer fra Madsen & Schubell; de solgte nemlig ikke deres møbler direkte til slutkunden. Som tidligere nævnt samarbejdede Madsen med udvalgte møbelhandlere og valgte én forhandler i hver større by i Danmark, bortset fra København, hvor flere forhandlere kunne sælge Madsen & Schubells designs. Forhandlere som Illums Bolighus og Bovirke reklamerede med deres egne forretninger og navne – ikke med deres underleverandører, som Madsen & Schubell. Der var en uskreven regel om, at møbler solgt gennem en forhandler ikke måtte være stemplet fra producenten, hvilket også gjaldt for Madsen & Schubells møbler.
Men der er andre væsentlige beviser, blandt andet en sang, som Madsen & Schubells medarbejdere skrev i januar 1957 i anledning af Arnold Madsens 50-års fødselsdag:
Under krigens mangler måtte mangen polstrer stå for fald,
hvis man ikke ku' få men'sker anbragt i en muslingeskal.
Det fik Arnold lært en masse
og se, det gav vældig kasse,
men for at det nu skal gå,
må han stadig hitte på.
’Muslingeskal’ er netop den omtalte Muslingestol.
Det tydeligste fysiske bevis er relateret til den føromtalte annonce fra tidsskriftet ’Møbelfabrikanten’. Efter Arnolds død fandt man i hans skrivebord flere billeder af hans designs, som tydeligvis var lavet til markedsføringsformål. Blandt disse var et udklippet foto af Muslingestolen, som er det samme foto, der blev kopieret til Vik & Blindheim-annoncen med de fire stole. Det kan ses på vinklen af stolen, stoffet og træets årer. Der er kun én forklaring på, at Madsens familie ejer det originale fotografi: Arnold Madsen er skaberen af Muslingestolen.
Billede af to Muslingestole af Arnold Madsen, som KLASSIK tidligere har haft til salg.
Og hvad med Philip Arctander?
Teorien om, at Arctander var manden bag Muslingestolen, hvilede på Arctanders ven, arkitekten Poul Erik Skriver, som har bekræftet tilskrivningen – men uden nogen dokumentation. Skriver, der dengang var i sine 90'ere, er siden gået bort, og der er derfor ikke mulighed for at få uddybet hans formodning. Holder man hans ord op mod ovenstående undersøgelse, føler vi os overbeviste om, at Muslingestolen er tegnet af Arnold Madsen og udført hos Madsen & Schubell.
Er du interesseret i mere information, så kan du se Flemming Schubell tale om stolen på YouTube her: https://www.youtube.com/watch?v=Bf0ttZAWw8I.