I KLASSIK har vi netop erhvervet en unik samling fra boet efter emaljekunstneren Inger Hanmann (1918-2007), som giver os anledning til at kaste lys over Danmarks største moderne emaljekunstner.
Inger Hanmann (født Frimann Clausen) er vokset op i et hjem, hvor musik og kunst har haft betydeligt indhold i hverdagen. Hun viste tidligt en interesse og et talent for at tegne og tog, på faderens opfordring, til København for at uddanne sig på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder mellem 1935 og 1938. Her fordybede hun sig i de store europæiske kunstnere som Pablo Picasso og Henri Matisse og den moderne musikscene, som skulle vise sig at præge Hanmann og hendes arbejder i høj grad. En stærk optagethed af musik fra klassisk over jazz til ren pop fornemmes tydeligt i især hendes emaljeværker.
< Venstre: Unik blå emaljeskulptur på sortmalet fod af sten. Signeret.
> Højre: Unik blå emaljeskulptur med tre justérbare elementer. Signeret.
Privat blev Inger Hanmann gift med maleren Poul Hanmann og fik børnene Marianne og Charlotte, som begge blev anerkendte fotografer. Poul og Inger levede under trange kår i en lille lejlighed i Sydhavnen i knap 30 år, men pengene kom fortrinsvis ved, at de begge underviste på aftenskoler i tegning og Inger Hanmann ligeledes tog opgaver som modetegner for adskillige københavnske dagblade. Det gav dem mulighed for at flytte til Gammel Kongevej på Frederiksberg, hvor de senere fik hver sit atelier.
< Venstre: Komposition af oliekridt på papir. Signeret.
> Højre: Skål i sterlingsølv med emalje. Stemplet.
Hanmanns uddannelsesmæssige base i slutningen af 1940’erne og de første år af 1950’erne var på Peter Rostrup Bøyesens (1882-1952) malerskole, hvem tidligere også havde udlært kunstneren Mogens Andersen (1916-2003) fra 1933 til 1939. Dér opstod hendes interesse for landskabs- og interiørmaleri, som prægede Hanmanns tidlige kunst. I løbet af 1950’erne trådte den rene interesse for farvesætning, sanseindtryk og komposition helt i forgrunden. De direkte naturiagttagelser udgjorde ikke længere brændpunktet for Hanmann. Og i netop denne periode begyndte hun at eksperimentere med metal og emalje, som blev en ny kunstnerisk udfordring.
< Venstre: Unik hvid emaljeskulptur på bemalet blå fod. Signeret.
> Højre: Lille komposition af oliekridt på kanvas. Signeret.
Det blev begyndelsen til et omfattende og mangesidigt arbejde og en lang række banebrydende dekorative værker, som både blev udført på Schous fabrikker, men også på sit eget værksted. Hendes forsøg vakte opmærksomhed og førte bl.a. til samarbejder hos A. Michelsens og Georg Jensens sølvsmedjer, hvor hun overførte sine maleriske erfaringer til en række originale emaljearbejder.
Hendes eksperimenterende tilgang til emaljen kom, da direktør Marius Schou fra C. Schous Fabrikker opfordrede hende til at gøre forsøg med en kunstnerisk udnyttelse af den industrielle emaljeteknik, som blev udført på Ravnholm Emaljeværk, som han var ejer af. Emaljeværket stod for størstedelen af Danmarks fabrikation af nummerplader og vejskilte og Danmarks Radio lavede i 1958 en kort reportage fra værket. Se den her.
< Venstre: Unik rød emaljeskulptur på sortbemalet fod af metal. Signeret.
> Højre: Mixed media komposition på kanvas med oliemaling og sand.
Emaljeteknik handler om at brænde glas fast på metal eller sølv – og har været kendt siden oldtiden og i middelalderens Europa er der udført yderst raffinerede smykker af emalje. Men det er ikke denne type kleinkunst, som Hanmann havde interesse for. Tværtimod virker det som om, at hendes fascination af emaljeteknikkens potentiale knytter sig til spændende kemi, sanser og spillerum med farveeffekter og overfladevirkninger.
< Venstre: Unik væghængt emaljeværk med patineret stålramme. Signeret.
> Højre: Stort oliemaleri på lærred med hvide, gule og blå detaljer. Signeret.
Inger Hanmanns værker er ofte skabt i forbindelse med arkitektur, hvor hun bl.a. har udført ’verdens største emaljeskulptur’ til hovedsædet hos Danske Bank i forbindelse med deres 100-års jubilæum, en 100 kvadratmeter stor emaljeudsmykning til Københavns Lufthavn i 1989 og adskillige værker til bl.a. Glostrup Rådhus, Hotel Opalen, tekstilfirmaet Crome & Goldschmidt og ikke mindst en 15 meter høj, bevægelig, skulptur til den danske ambassade i Berlin i 1999. Adskillige udstillinger i ind- og udland har befæstet Inger Hanmanns position som en interessant nonfigurativ kunstner.
Se også videoer fra Danmarks Radio om Inger Hanmann her:
https://www.danskkulturarv.dk/dr/emaljen-er-min-lidenskab/
https://www.danskkulturarv.dk/dr/indslag-i-kunstrevy/
https://www.danskkulturarv.dk/dr/tva-udstilling-i-herning/