KLASSIK har siden 1991 forhandlet originale nordiske snedkermester-møbler, men hvad vi ikke tidligere har vist, er vores store moderne samling af kurvemøbler fra det 20. århundrede, som vi har samlet sammen de sidste tre årtier.
Det glæder os derfor at kunne præsentere samlingen for første gang med vores udstilling ’DANISH RATTAN CRAFTS’ fra d. 7.-30. juni 2023 i vores Flagship Store på Bredgade 3, 1260 København K.
For at give et indblik i vores temaudstilling, har vi fået fornøjelsen af at interviewe designhistoriker og forfatter Birgit Lyngbye Pedersen, som for nylig har udgivet bogen ’Fletværk – Historien om de danske kurvemøbler 1830-2020’.
1. Du står bag adskillige bøger om dansk møbelkunst og designhistorie. Hvordan opstod din store interesse for danske moderne møbler?
Min farfar, Thorvald Pedersen, blev i 1930’erne ven med Arne Jacobsen, der blandt andet tegnede stolen Myren til Novo’s kantine på Fuglebakken. Arne Jacobsen tegnede også en stor og meget moderne funkisvilla til min farfar og hans familie, som min far voksede op i. Jeg har altid forfulgt tanken om, hvorfra lysten til at indrette sig meget visionært og moderne opstod. Og så er jeg vokset op med godt håndværk og har fået moderne møbler og design ind med modermælken.
Jeg har et lille sommerhus fra 1950’erne, som jeg i 30 år har indrettet udelukkende med ting og møbler fra 1950’erne. Det er en tidslomme, og jeg har i mange år leget med design fra forskellige årtier og forsøgt at forstå, hvordan smag i netop et bestemt årti blev skabt. Der er en lang række af små og store påvirkninger, der har fældet sig ned gennem tiden, så jeg meget tidligt blev optaget af designs historie, moderne møbler og samspillet med tidens normer.
___________________________
2. Du har for nylig udgivet en ny bog med titlen 'Fletværk - Historien om danske kurvemøbler 1830-2020'. Hvad fik dig til at dykke ned i netop dette emne?
Jeg blev kontaktet af Karen Louise Wengler, hvis tipoldefar grundlagde R. Wengler i 1854, der var datidens største kurvemøbelfabrik herhjemme. Hun bad mig om at skrive en bog om familiens kurvemøbelfabrik. Men der var for lidt arkivmateriale, og så slog det mig, at der var skrevet et utal af bøger om moderne snedkermøbler, men ikke en eneste bog om de kurvemøbler, som vi alle har et forhold til.
Jeg fornemmede, at det var en god og ufortalt historie, der fortjente at se dagens lys.
Billede fra Wenglers værksted på Blågårdsgade i København, 1928.
3. Mens danske snedkermøbler fra 1930'erne til 1960'erne har fået stor opmærksomhed, hvorfor tror du så, at kurvemøbler i høj grad har været oversete indtil nu?
I dansk designhistorie har kurvemøbler ikke helt fået den opmærksomhed, som de flettede møbler har fortjent. Der er skrevet adskillige bøger om danske møbelarkitekter og særligt møbeldesignets guldalder fra 1930’erne til 60’erne. Men kurveflet er som oftest kun nævnt i forbifarten. I modsætning til snedkermøbler, er kurvemøbler forgængelige, og i kraft af deres naturfarver betragter vi dem som hyggelige og tillægger dem varme og charme.
De fleste bøger om snedkermøbler handler om håndværket, træet og samarbejdet mellem snedkermestrene og møbelarkitekterne, og møblerne betragtes næsten som kunstværker. Snedkermøblerne er løbet med æren, det til trods for at kurvemøbler har været velkendte og populære for de fleste danskere gennem generationer og har stået i næsten ethvert hjem. Vi har ikke tillagt kurvemøbler nogle særlige betydninger.
___________________________
4. Hvilket fletmøbel fra din research til din bog synes du skiller sig særligt ud for dig og hvorfor?
For mig er der kurvemøbler i ethvert årti, der skiller sig ud. Fra Robert Wenglers kunstfærdigt skulpturelle stole sidst i 1800-tallet til de kurvestole i 1930’erne, der skabte en forskel for branchen, da kurvemøbler gik fra at være anonyme møbler til arkitekttegnede møbler. Viggo Boesens stol Fox fra 1936 er legendarisk, da den var med til at skabe et nyt kurvemøbeleventyr for hele branchen.
Nanna og Jørgen Ditzels hængende kurvestol fra 1959 bryder også med tidens normer, den blev hængt op i en kæde slynget rundt om en birkestamme. Den hængende kurvestol fra 1959 var raffineret og humoristisk, og som en pendant til Arne Jacobsens Ægget fra 1958 kunne man trække sig helt ind i skallen og lade sig omslutte af fletværkets hule. I det hele taget eksperimenterede Nanna og Jørgen Ditzel med kurveflettede møbler i flere omgange. Den første stol var Kurvestolen fra 1950, der var inspireret af Finn Juhls arbejder med det adskilte stel og sæde og var praktisk taget en kurv ophængt på et stel af teaktræ.
Designparret Nanna & Jørgen Ditzels ikoniske hængende kurvestol også kaldet 'Det Hængende Æg', 1959.
5. Hvordan har håndværket til at skabe kurvemøbler udviklet sig gennem tiden?
Fletværk rækker langt tilbage i historien, og det har været brugt på møbler herhjemme siden midt i 1850’erne. Som husflid, hvor man brugte den billige pil, spåner, strå eller andet forhåndenværende lokalt materiale fra naturen til eget brug, strækker kurveflet sig langt tilbage i historien. Som organiseret håndværk fandtes der ikke en egentlig industriel produktion i Danmark før første halvdel af 1800-tallet.
Sidst i 1980’erne forandrede branchen sig radikalt, da det ikke længere var muligt at importere materialer fra Indonesien. De små håndværkerværksteder måtte derefter overleve med reparationer og specialopgaver, mens de store virksomheder flyttede møbelproduktionen til Indonesien.
Desværre er det gået med kurvemageri som med mange andre mindre håndværksfag i vores velfærdssamfund. Kurvemagernes håndværk er blevet udkonkurreret på pris, men ikke kvalitet.
I dag har håndværket akkurat overlevet, men fletværk er stadig et arbejdsintensivt håndværk. Der skal en dygtig håndværker til at flette seks ens stole, så de har samme udtryk i farve og flet.
Kurvemøblernes historie er ikke en ubrudt og opadgående succeshistorie. Møblerne har tabt pusten flere gange i historiens løb og især i slipstrømmen efter begge verdenskrige. I dag er kurvemøbler mere end nogensinde eftertragtede vintagefund hos marskandisere og auktionshuse verden over. De ældre møbler med patina er blevet til samlerobjekter.
___________________________
6. Hvordan er danske kurvemøbler blevet påvirket af andre designbevægelser og stilarter gennem historien?
Danske kurvemøbler blev for alvor slået fast i mange menneskers bevidsthed fra midt i 1800-tallet, og det var primært de tyske kurvemageres fortjeneste. De bragte et håndværk og en victoriansk stil med sig, da de slog sig ned i Danmark. Der har altid været en rig udveksling af erfaring og information mellem mange lande gennem tiden. De danske kurvemøblers kulturhistorie bærer præg af mønstre, materialer, teknikker, detaljer, møbeltyper og betydninger er kommet ind over den danske grænse og visa versa fra mange forskellige steder i verden.
Der er også enkelte stoletyper, der har haft stor international slagkraft. Det er svært at komme uden om den østrigske Thonet-virksomhed, der har haft en central betydning for moderne møbeldesign og kurveflet. I lidt mindre skala er næppe den internationale rock- stjerne, der ikke har poseret for en fotograf i Påfuglestolen i 1960’erne. Forfattere og andre intellektuelle gjorde det samme i bistrostolene uden for Café de Flore i Paris i 1940’erne.
Er der noget, som både anonyme og berømtheder i hele verden har til fælles, så̊ er det at have siddet i et legendarisk kurvemøbel for at blive fotograferet.
Kurvemagerne hos Laurids Lønborg sad til frit skue i udstillingsvinduerne hos Havemanns Magasin for at fremvise det gode håndværk, 1959.
7. Hvilket råd ville du give til nogen, der gerne vil inkorporere kurvemøbler til deres hjem?
Kurvemøblerne rækker bagud og peger fremad, og de er mindernes holdeplads. Lige så snart vi tror, at kurvemøbler er umoderne og væk, kommer de stærkt tilbage. Men kurvemøbler har aldrig rigtig været væk, selvom de måske i perioder har levet en mere stille tilværelse.
Kurvemøbler er en guldgrube i designhistorien. De repræsenterer en stærk sanselighed, som skinner igennem i materialer, fletteknikker og naturfarver. De repræsenterer et fint håndens værk. Køb dem, blød stram arkitektur op, tilfør noget afslappet i en mere formel indretning. Kurvemøbler passer ind hvor som helst.
___________________________
8. Hvad håber du at læserne vil få ud af din nye bog om danske kurvemøbler?
Min bog kan læses fra ende til anden, men det er en også en coffee table book, hvor man kan nøjes med billeder og billedtekster. Det er en fortælling om kurvemøblernes kulturhistorie og om den tid og det miljø, de er blevet til i.
Jeg håber, at læserne vil forstå og nyde et lille hjørne af en stor møbelindustri, og samtidig sætte pris på kvaliteten af dette fantastiske håndværk.
Vi ser frem til at se dig i Bredgade 3, 1260 København K, hvor vi mellem d. 7.-30. juni for første gang sælger ud af vores unikke samling af danske kurvemøbler fra det 20. århundrede. Følg med på vores sociale medier her:
Instagram: @klassikcopenhagen
Facebook: KLASSIK Moderne Møbelkunst