Valdemar Petersen var en dansk keramiker, født den 7. februar 1899 i Holsted, hvor han tilbragte sin barndom. Hans far var savværksejer og vognmand, og Petersen blev fra en tidlig alder udsat for håndværkernes arbejde og deres materialer, hvilket tændte hans passion for kunst.

Petersen blev uddannet som malermester i Kolding og gik på den tekniske skole i Kolding. Han studerede også på Ernst Goldschmidts malerskole i København, hvor han finpudsede sine færdigheder som kunstner.

Efter at Petersen i 1931 blev gift med Esther, en købmandsdatter fra Kolding, bosatte han sig i Aarhus, hvor han arbejdede som håndværksmaler og senere som lærer på Social-Pædagogisk Seminarium. Petersen debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling (KE) i 1940, og fra da af var han en hyppig udstiller i foreninger som Den Polykrome og Den jyske.

Gennem hele sin karriere fokuserede Petersen på keramik og var kendt for sin unikke og innovative tilgang til håndværket. Hans arbejde var inspireret af traditionel dansk keramik, men han tilførte det sin egen kreative vision og unikke stil og skabte værker, der var både funktionelle og smukke.

Petersens arv som keramiker fejres stadig i dag, og hans værker findes i samlinger og på museer over hele verden. Han døde i 1957 og efterlod sig en rig og varig arv i den danske keramikverden.