Thorkild Osvald Olsen (1890-1973) var en dansk maler og keramiker, der var kendt for sit arbejde med både lertøj og porcelæn. Han blev født den 7. juli 1890 i Glumsø i Danmark i en skrædderfamilie. Efter at have afsluttet sin uddannelse i 1906 kom Olsen i lære på Den Kongelige Porcelænsfabrik, hvor han arbejdede under ledelse af Arnold Krog, en anerkendt dansk keramiker. I 1911 gik han på Teknisk Skole og Kunstakademiet i København, hvor han finpudsede sine færdigheder inden for maleri og keramik.

I løbet af sin karriere arbejdede Olsen i forskellige funktioner for Den Kongelige Porcelænsfabrik, hvor han blev en vigtig samarbejdspartner for Nils Thorsson i hans genoplivning af Aluminia. Olsen var også med til at skabe Den Kongelige Porcelænsfabriks verdensberømmelse, idet han arbejdede med både modellering og dekoration. Han var særlig dygtig til over- og underglasurmaling og spillede en afgørende rolle i udviklingen af glasurer. I 1920'erne skabte han en serie værker i krakeleret porcelæn med naturalistisk dekoration i jernrødt og guld med botaniske motiver. Senere blev han optaget af at stilisere sin dekoration, som til sidst blev ren abstraktion baseret på naturobservation, hvilket var en vigtig indflydelse på hans arbejde.

Olsens arbejde var altid forankret i naturalismen, og han brugte ofte abstrakte ornamenter i sine træsnit og stoftryk. I 1950'erne arbejdede han med soft-paste porcelæn, hvor han genskabte den gamle kinesiske pourpre de chine glasur, og dekorationer i bleu royal glasur, hvor han anvendte abstrakt ornamentik. I sine senere værker eksperimenterede han med blanc de chine og indarbejdede snit og relieffer, der understregede massens gennemsigtighed.

I løbet af sin karriere modtog Olsen adskillige priser og hædersbevisninger, bl.a. K.A. Larssens Legat i 1925 og 1937, støtte fra Den Reiersenske Fond i 1925, en sølvmedalje på Verdensudstillingen i Paris i 1925, Laur. Andersen i 1935, Diplôme d'honneur på Verdensudstillingen i Bruxelles i 1935 og i Paris i 1937, samt H.H. Bruun og Højesteretssagfører C.L. Davids legat til familie og venner i 1958.

Olsen var gift to gange i sit liv. Første ægteskab var med keramikeren Ellinor Selchau i 1920, med hvem han fik sønnen Jørgen Selchau, som senere blev arkitekt. Hans andet ægteskab var med sproglæreren Berthe Christensen i 1938.

I dag findes Olsens værker på flere prominente museer verden over, bl.a. på Københavns Kongelige Museum, Designmuseum Danmark, Museum of Modern Art i New York, Musée des Arts Décoratifs i Paris og Museo Internazionale delle Ceramiche i Faenza. Thorkild Osvald Olsen døde den 30. april 1973 på Frederiksberg, Danmark, og efterlod sig en arv af udsøgt keramik og malerier.