Inge Trautner
Inge Trautner (født 1953) er en dansk keramiker, der er blevet anerkendt for sit arbejde i den japansk/koreanske keramiske tradition, hvor hun skaber funktionelle former som krukker, fade, skåle og kander.
Inge Trautner
Inge Trautner (født 1953) er en dansk keramiker, der er blevet anerkendt for sit arbejde i den japansk/koreanske keramiske tradition, hvor hun skaber funktionelle former som krukker, fade, skåle og kander. Hun fik sin uddannelse i keramik fra det jyske kunstakademi mellem 1976 og 1980, hvor hun finpudsede sine færdigheder og udviklede en passion for nordisk og østlig klassisk keramik.
Trautner er kendt for sin brug af gentagne stempeldekorationer i vådt ler og farvet og indlagt ler i fade, ofte kombineret med prægningsteknikker som stempler og skårne riller, der fremhæver lerets mørke nuancer og sætter en accent på formen. Hun anvender ofte stærke blåtonede og turkisgrønne glasurer sammen med ishvid glasur. Desuden arbejder Trautner med en jernglasur kaldet tenmoku, som kan fremstå dybsort til rødbrun alt efter brændingen.
Trautner var medlem af udstillingsgruppen "8 keramikere" fra 1987 til 1996. Gruppen lod sig inspirere af Bernard Leach og udstillede keramik fra otte forskellige danske kunstnere. Trautners arbejde har rødder i den gamle nordiske keramik med et nik til tidlig persisk, japansk og koreansk keramik. Hun fokuserer på formen af krukken, fadet, skålen og vasen, snarere end at afprøve materialets grænser.
Trautner drejer alt frisk på drejeskiven og viderebehandler dem i dansk rødt ler, belægger dem i flere lag og glaserer dem med aske/jernglasurer. Hun brænder leret ved en høj temperatur på 1200°C med kraftig reduktion, så ler og glasur smelter tæt sammen, hvilket skaber en tekstur i overfladen, der balancerer mellem det rå og det delikate i udtrykket.
Trautner stræber ikke efter perfekt glathed i sit arbejde, men efter enkelhed, liv og rytme i form og dekoration. Hun skelner ikke mellem brugsgenstande og unikaværker, da alle hendes værker er "one of a kind". Trautner håber, at hun med sin kunst kan tilfredsstille både hånden og øjet.