Hans Scherfig var en dansk kunstner, forfatter og kommunist, født den 8. februar 1905 på Østerbro i København og død den 28. januar 1979. Han er kendt for sine dyremalerier, som bruges til at lære børn at tælle, samt for sine litterære værker, herunder den klassiske roman "Det forsømte forår". Scherfig voksede op i et solidt middelklassehjem med konservative værdier, og hans far var direktør for et af Københavns største trykkerier.

Efter at have afsluttet sin skolegang på Metropolitanskolen begyndte Scherfig at studere zoologi og dansk på Københavns Universitet. Han opgav dog sine studier til fordel for maleriet, og i næsten 15 år arbejdede han på et projekt om guldsmede, som han aldrig fuldførte. Scherfig's vigtigste værk var ifølge ham selv dette ufærdige projekt.

I 1929 rejste Scherfig til New York for at besøge den østrigske kommunist og kunstner Elisabeth Karlinsky, som han havde mødt fire år tidligere i Østrig. Scherfig opholdt sig i New York i syv måneder, hvor han blev yderligere bekræftet i sin kommunistiske livsanskuelse og sin modstand mod kapitalismen. Han meldte sig ind i Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) nogle år senere og forblev medlem til sin død. Scherfig blev gift med Karlinsky i 1931, og de fik tre børn sammen.

Scherfig led af en alvorlig øjensygdom, der med tiden skulle medføre blindhed. I 1930'erne måtte han bruge et forstørrelsesglas for at se bare lidt, men i 1940'erne fik han en øjenoperation, der gjorde det muligt for ham at arbejde med stærke briller. Scherfig og Karlinsky boede i det centrale København de første fem år af deres ægteskab, men de flyttede til Nordsjælland i 1936. De boede på Tibirke Gamle Skole i et par år og flyttede derefter til en gård i Såne ved Tikøb. I 1955 flyttede de til et trefamilieshus på Asminderød Mark.

Hans Scherfig døde af en blodprop den 28. januar 1979. På trods af sin berømmelse som forfatter, kunstner og kommunist var han også kendt for sin skæve humor og forkærlighed for vittigheder.