Edith Willumsen var en dansk billedhugger født den 1. januar 1875 i Aalborg, Danmark. Som ung pige blev hun uddannet på Tegne- og Designskolen for Kvinder, ledet af Charlotte Klein, og derefter på Charlotte Sodes og Julie Meldahls tegne- og malerskole. Hun blev ansat hos Bing & Grøndahl, hvor hun malede under- og overglasur på porcelæn og senere arbejdede hun selvstændigt. Her mødte hun i 1897 sin kommende ægtefælle, billedhuggeren J.F. Willumsen., der var blevet ansat som kunstnerisk leder for at give de ansatte ny inspiration.

Omkring århundredeskiftet rejste Edith Willumsen til USA, hvor hun det første år arbejdede for en lille keramikfabrik i Zonesville, Ohio. Derefter rejste hun til Chicago, hvor hun blev ansat som tegner i et stormagasin. Da arbejdsforholdene var utilfredsstillende, sagde hun op og fik et job som kunstnerisk rådgiver for glaskunstneren L. Tiffany i New York. Tiffany, der i mange år havde eksperimenteret med fremstilling af farvet glas, var begyndt at bygge keramikovne, og Edith Willumsen fik til opgave at designe og modellere keramikovne. Samtidig arbejdede og eksperimenterede hun med glasurerne. Opholdet i New York blev dog kort, og i 1902 rejste hun sammen med J.F.W. til Pyrenæerne, Italien og Schweiz. Efter brylluppet året efter rejste Edith Willumsen til Paris, hvor hun kortvarigt arbejdede med emalje for Bing & Grøndahl.

Under sin mands vejledning begyndte Edith Willumsen at arbejde på selvstændige projekter. En af hendes første bronzeskulpturer var en portrætbuste af hendes mand fra 1904. Herefter fulgte bronzestatuer, som hun udstillede på Charlottenborgs forårsudstilling. Hun skabte selv et stort antal værker i farvet voks, der er kendetegnet ved en yderst realistisk, nærmest ekspressionistisk skildring.

Edith Willumsen hjalp sin mand både praktisk og kunstnerisk. Takket være en stærk personlighed lykkedes det hende også at arbejde med sin egen kunst, i modsætning til mange af datidens selvopofrende kunstnerkoner. Indtil 1928, hvor parrets samliv ophørte, blev hun ofte portrætteret af sin mand. Hendes karakteristiske ansigt kan genkendes på flere af hans malerier, bl.a. det berømte “En Bjergbestigerske" fra 1904. Det skildrer en fri og stærk kvinde som bjergbestiger, men også som en hersker over verden, omgivet af sollyset og bjergenes storhed. Edith Willumsen døde den 1. november 1963 i København, Danmark.