Christian Poulsen (1911-1991) var en dansk keramiker, der var kendt for sin innovative brug af glasurer og unikke brændeteknikker. Han blev født den 7. februar 1911 i Kolding, Danmark, som Christian Theodor Poulsen og blev døbt som Kristian. Efter at have afsluttet sin første eksamen i 1926 på Kolding Realskole begyndte Christian Poulsen sin læretid som håndværker i Kolding fra 1926-1930. Derefter gik han på Kunsthåndværkerskolen i København 1930-1933, og efter et års frivilligt arbejde på Den kgl. Porcelainsfabrik, fortsatte han sin uddannelse på École des Arts décoratifs i Paris fra 1938-1939.

Christian Poulsen debuterede som maler på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1939, men det var hans evner inden for keramikken, der skilte sig ud. Fra 1941-1946 var han ansat på Bing & Grøndahls Porcelænsfabrik, inden han etablerede sit eget værksted i Ørholm. I de følgende år fremstillede Christian Poulsen en række stentøjsværker, der vakte stor opmærksomhed. På dette tidspunkt var dansk stentøj domineret af matte glasurer i mørke farvenuancer, og det virkede derfor overraskende, at Christian Poulsens værker optrådte med blanke sort/hvide eller stærkt farvede glasurer med en lysstyrke, som hidtil kun var opnået med lertøj, der brændes ved lavere temperatur end stentøj.

Christian Poulsen opdagede et dansk ler, der sintrede ved en lavere temperatur end normalt. Det gjorde det muligt for ham at bruge alkali-glasurer i lyse farver med en glasagtig overflade. Senere hævede han brændetemperaturen og justerede sin farveskala i overensstemmelse hermed. Christian Poulsen udviklede en fint afstemt skala af gråhvide, gule, blå og blågrønne farver, der gjorde det muligt at sætte de enkelte værker sammen, så de på en unik måde virkede som en sammenhængende kunstnerisk manifestation. Hans værker var stramt modelleret i enkle, ofte næsten monumentale former og havde en stærk, let grynet glasur og en ret tyk glasur, der ofte drev mod bunden.

Blandt Christian Poulsens største og mest betydningsfulde værker kan nævnes stentøjsfontænen på Statens Høreinstitut i Fredericia (1967), Siriusbrønden på Grenå Gymnasium (1979) og Celeste-brønden (1987) til Geografisk Have i Kolding. Poulsen deltog i en række udstillinger i både ind- og udland, bl.a. på Triennalen i Milano i 1951, hvor han vandt en sølvmedalje. I 1967 blev der afholdt en soloudstilling af hans værker i Danmarks Hus i Paris. I 1987 blev der afholdt en retrospektiv udstilling på Trapholt. Han er repræsenteret med værker på Kunstindustrimuseet og Louisiana og i en række udenlandske museer og private samlinger, bl.a. i Kong Gustav VI Adolfs samling i Stockholm.

Christian Poulsen beklædte flere tillidsposter i kunsthåndværkerorganisationer, bl.a. var han Danmarks repræsentant i World Crafts Council fra 1966-1970 og formand for udvalget for kunsthåndværk og kunstnerisk formgivning under Statens Kunstfond fra 1970-1971. Han modtog den danske kunsthåndværkspris i 1952 og Eckersbergmedaljen i 1970.