Bode Willumsen var søn af maleren og keramikeren J.F. Willumsen, kom i smedelærling og blev derefter uddannet som tegner hos Bing & Grøndahl og på Den Kongelige Porcelænsfabrik i Danmark.

Bode Willumsensens arbejdsområde var keramikken, og de tidligste stentøjsarbejder på Den Kongelige Porcelænsfabrik viser en billedlig fantasi, hvor han anbragte relieffer og små menneske- og dyrefigurer på lag, håndtag m.m.

I 1930'erne oprettede han sit eget værksted og overvågede produktionen i alle dens faser, fra opførelsen af ovnene til salget. Willumsens værker var præget af en stædig primitivisme med stenlignende overfladeeffekter i fligede glasurer. Axel Salto arbejdede her i en periode og havde stor gavn af hans manuelle og kemiske ekspertise. Under besættelsen blev det svært at skaffe kul, og han måtte lukke værkstedet og igen søge arbejde på Den Kongelige Porcelænsfabrik. Her skabte han nye vigtige stentøjsværker og en række elegante, let satiriske blanc de chine-figurer som smeden, maleren og pottemagerens kone, som blev meget populære hos publikum.

Han markerede sin 50-års fødselsdag med en 1,50 m høj blanc de chine-krukke, hvis relieffer beskriver udviklingen fra livets oprindelse over stenalderen, middelalderen osv. frem til det lag, der viser Niels Bohrs atomteori. Efter at Willumsen forlod fabrikken, helligede han sig arbejdet med emalje på kobber.