Quick Access

Jens Søndergaard (1895-1957)

Jens Søndergaard arbejdede nogle år som malersvend, mens han prøvede at slå igennem som kunstner. Gennembruddet kom tidligt. I 1919 fik han billeder antaget ved KE, i 1921 og 1922 blev han bemærket af kunsthistorikeren Leo Swane, som blev hans ven og pennefører, og i 1926 deltog han på Harald Giersings opfordring på Grønningen med en ophængning, der blev lagt mærke til, og som indledte bl.a. Ny Carlsbergfondets mange indkøb de følgende år. S. mente, at hans vigtigste inspirationskilde var den jyske urkraft, nedarvet gennem generationer af bønder, og han foretog kun få udenlandsrejser. Fra en længere rejse til Italien i 1955 stammer dog en samling inspirerede tegninger og akvareller, udført med en spontan glæde over de nye indtryk. Men de fleste motiver hentede S. i Danmark. Om vinteren boede han i København, bl.a. på Nørrevold og Rådhuspladsen. Her malede han portrætter, modelbilleder og især bybilleder, hvor det hektiske og larmende storbyliv er gengivet ekspressivt og pastost. Forår, sommer og efterår tilbragte han især på hjemegnen i det bakkede Thy, men fra 1928 i Bovbjerg, som han introduceredes til gennem Niels Bjerre. Med sin fri, tilsyneladende umiddelbare malemåde og farvebrug og ikke mindst ved det, der kan opfattes som en kejtet figurtegning, var S. med til at indføre nye æstetiske normer i dansk kunst, og han fik betydning for adskillige malere. Kun et med følelsen skabt kunstværk var ægte for S. I hans maleri ses mennesker, dyr og huse med skævvredne former og forvrængede farver, og hans måde at bruge f.eks. størrelsesperspektiv på viser oftere forskelle i billedelementernes betydning end deres indbyrdes afstand. Karakteristisk for S.' maleri i 1920rne er dets voldsomt bevægede og til tider kaotiske karakter, og landskabsbillederne blev beskrevet som underligt svimle, der gav forestillinger om jordskælv (Swane). S.' landskaber ses typisk fra et højt synspunkt, og naturen er overvældende, men som i udsmykningen til Thisted bibliotek, der opsummerer hans naturopfattelse, indgår menneske, natur og kosmos i en balance. I løbet af 1930rne og 40rne fik figurfremstillingen større vægt, og kompositionen blev mere enkel og rolig. S.' figurbilleder er præget af opvæksten i Nordvestjylland med de barske livsomstændigheder. Menneskene er alvorlige og anonyme, deres opfattelse af tilværelsen synes ikke at rumme jordiske længsler, og blikket er ufokuseret. Flere af billederne skildrer sorg eller menneskets mørke stemninger, og der kan i et maleri som Begravelse fra 1924 være mindelser om van Gogh, både hvad angår figurstil, motiv og en særlig opfattelse af solen som et religiøst symbol. I 1948 købte S. hus i Thy og vendte tilbage til den natur og motivkreds, han havde dyrket i 1920rne, men stilen er roligere og mere monumental. Fra dette sidste 10-år af hans liv stammer også adskillige mere lystige billeder af folkelivet og store udendørs festligheder som sportsstævner og ringridning. S. var optaget af at få etableret mindemuseum i sit hus i Bovbjerg, og det åbnede et år efter hans død. Grundstammen i Heltborg Museum i Thy, der åbnede i 1991, er en stor samling malerier, akvareller, grafik og tegninger, købt på auktion over boet efter S.s datter, maleren Anelise S. Indtægterne fra salget indgik i det nystiftede J.S. Fond. Legatet blev uddelt første gang i 1989.

 

Kilde:  Weilbachs Kunstnerleksikon

Sorter stigende
pr. side

Sorter stigende
pr. side