Quick Access

Poul Ekelund (1921-1976)

Poul Ekelund var en urolig og søgende maler. Hans tid på Kunstakademiet hos Kræsten Iversen blev kort. Det var gennem en stadig personlig kamp, han nåede frem til sit eget maleriske sprog. Fra første færd var naturen og kvinden centrale motiver i hans kunst. I midten af 1940rne dominerede figurbillederne af socialrealistisk tilsnit med tærskearbejdere og skovhuggere i et koloristisk neddæmpet grøn-blåt, flademæssigt maleri med mørkt optrukne konturer. Lysere toner og mere atmosfære kom ind i en serie billeder med motiver fra Nobis Mølle ved Birkerød, hvortil han flyttede i 1944. En kraftig udvikling i hans landskabsmaleri tog fart, efter at han i 1948 slog sig ned i Mønge ved Helsinge. Hans store forbilleder var Willumsen, Munch og Cézanne, men han var også åben over for sin egen generation af malere, der arbejdede på at forny den danske landskabstradition. I 1951 var han med i etableringen af Marts-udstillingen. En stor udfordring for ham var det i 1958 at komme til at lede Valands Konstskole i Göteborg, hvor der var en stærk abstrakt tradition. Han trivedes imidlertid ikke i længden med at være lærer, og i 1961 trak han sig tilbage fra kunstskolen og slog sig ned i Vangsaa i Thy. Landskabets sarte farver, Vesterhavets og vindens voldsomhed og kraft forløste hans eget urolige sind malerisk. Det blev til en stribe billeder med hav og både, marker og høje himle sideløbende med nature morter og modelbilleder. 1971-76 boede E. på gården St. Ejstrup nord for Hjørring. Her malede han Tornby Bjerg, køerne på marken og svinget ved gavlen i det skarpe forårslys eller i en solmættet, højsommerlig høstdag. Penselføringen blev stadig mere impressionistisk og urolig i et hudløst øjeblikkeligt malerisk nærvær. E. døde i 1976, kun 55 år gammel.

Kilde: Weilbachs kunstnerleksikon

Sorter stigende
pr. side

Sorter stigende
pr. side