Quick Access

Le Courbusier (1887-1965)

Le Courbusier, hvis egentlige navn var Charles-Edouard Janneret, var schweizisk-fransk arkitekt og billedkunstner. Han havde ikke en formel højere uddannelse, men på rejser i Europa stiftede han bekendtskab med mange af tidens førende arkitekter og arbejdede for Peter Behrens i Berlin og Auguste Perret i Paris. Le Corbusier var et par år på kunstskole, og som ung kunststudent blev han påvirket af nye retninger indenfor kunsten.  Efter på egen hånd at have studeret byplanlægning og industrialiseret byggeri og foretaget flere studierejser rundt om i Europa, slog han sig i 1917 ned i Paris.

I 1923 publicerede Le Corbusier bogen «Mod en ny arkitektur», som meget stærkt understregede, at arkitekturen måtte frigøre sig fra alle historiske stilkopier og krævede at bygningernes funktion måtte komme til udtryk i planer og facader. Hans produktion var stor, og spænder over møbler, boliger, kontor- og administrationsbygninger, kirker og byplaner. Foruden flere lande i Vesteuropa findes hans bygninger bl.a. i Moskva, Rio de Janeiro, Chandigarh i Indien og Harvard.

Efter anden verdenskrig arbejdede Le Corbusier med at udvikle kollektive boligformer - bl.a. i Unité d'Habitation i Marseilles og i Berlin. Dette var en fortsættelse af hans teorier omkring en rationel boform for det nye menneske. Som eksempler på poetiske bygningsværker der viser stor forståelse for menneskets psykiske behov finder vi valfartskirken i Ronchamp (1954) og klostret La Tourette i Eveux (1957). Le Corbusiers arbejder - både som arkitekt og forfatter - spænder over det logiske og det lyriske, og hans ønske om at tjene menneskene. Hans tidlige politiske engagement på venstrefløjen var hele tiden udgangspunktet for en mangfoldig og modsætningsfyldt virksomhed for en rigere virkelighed.

Charlotte Perriand (1903-1999)

Charlotte Perriand født i 1903 i Paris var på mange måder forud for sin tid. Hun studerede, som en af få kvinder, møbeldesign på Ecole de L'Union Centrale de Arts Decoratifs fra 1920-1925.

I 1927 mødte hun op på den schweiziske arkitekt Le Corbusiers tegnestue i Paris med sine tegninger. Le Corbusier kiggede kort på hendes skitser og fejede hende hurtigt af med den efterhånden kendte bemærkning ” Vi broderer ikke puder her”.

Tidligere samme år havde den 24-årige Perriand renoveret sin lille pariserlejlighed og havde omdannet den til en bar bygget op i forniklet kobber, anodiseret aluminium og glas. På efterårsudstillingen i 1927 Salon d’Automne genskabte hun baren ”The Bar under the roof”, som hun høstede stor anerkendelse for. Le Corbusier og hans fætter og samarbejdspartner Pierre Jeanneret kom og så udstillingen og Le Corbusier var så imponeret, at han hyrede hende på stedet.

Hun blev ansat til at stå for deres møbler, indretninger og udstillinger. En af hendes første opgaver var at tegne tre stole: En samtale stol, en stol til at slappe af i og en endelig en stol til at sove i. Det er de stole, som vi i dag kender som modellerne LC-1 Sling Chair, LC-2/LC-3 Grand Confort Chair og LC-4 Chaiselongue alle tegnet i 1928.

I mange år var disse stole kun tilegnet Le Corbusier. Der er mange forskellige udlægninger af, hvem der egentligt har tegnet stolene. Var det Perriands eget design eller var det Le Corbusiers eller var det, som det bliver anerkendt i dag, et fælles projekt mellem Le Corbuiser, Jeanneret og Perriand. De tre synes ikke, at have haft de store diskussioner over dette, deres frugtbare samarbejde fortsatte mange år fremover.

I 1940 blev Perriand inviteret til Japan som rådgiver for Ministeriet for Handel og Industri, der søgte hjælp til at højne standarden inden for design, så industrien bedre kunne udvikle produkter, der tiltalte Vesten. Her fremstillede hun også en bambusversion af chaiselongue’en (se billede).

Sorter stigende
pr. side

Sorter stigende
pr. side