Quick Access

Christine Swane (1876-1960)

Christine Swane kom gennem sin bror, Johannes Larsen, og tegnelæreren Fritz Syberg i kontakt med Fynbomalerne. Hendes tidlige værker, som fortrinsvis er blomsterbilleder, viser da også indflydelse fra Fynboernes naturalistiske stil. De er malet i stærke, ofte glødende farver og med sans for detaljer. Omkring 1910, efter mødet med Karl Isakson og Sigurd Swanes fransk inspirerede kolorisme, frigjorde hun sig fra sine tidlige forbilleder. Under indflydelse af de nye indtryk skiftede hun malestil og benyttede et mere forenklet, let kubistisk formsprog med facetagtige mønstre og et todimensionelt billedrum. Farverne blev lysere og påført i tynde, næsten akvarelagtige lag med forkærlighed for kølige blå, grønne og citrongule nuancer. Ofte anvendes en stregagtig omridsmarkering. Inspireret af Henri Matisse blev konturerne i 1940rne kraftigere med arabeskagtigt svungne linier og rankeornamenter. S.' foretrukne motiv var opstillinger af genstande som glas, krukker, fade, frugter og potteplanter, arrangeret på en mønstret dug og gerne med en vindueskarm eller et maleri som baggrund. Hun malede dog også portrætter, figurmotiver og landskaber. Med tiden blev motivgengivelsen mere summarisk, hvilket førte til en større formmæssig abstraktion. Tydeligst ses det i akvarellerne fra sommeropholdene i Vendsyssel i 1950erne. S. udførte tillige enkelte figur- og dyreskulpturer samt unikakeramik som fade og skåle med blyglasur og geometrisk ornamentik. De keramiske eksperimenter førte i 1926 til, at hun fik sin egen ovn i Birkerød. Endelig har hun udført broderede tæpper og batikarbejder samt tegninger til disse.

 

Kilde: Weilbachs kunstnerleksikon

Sorter stigende
pr. side

Sorter stigende
pr. side